Her kan du læse mere
om hvad jeg kan tilbyde og hvordan jeg arbejder
Mig - Fotografen:
Jeg har fotograferet siden min tidlige ungdom. Jeg er autodidakt fotograf og startede med gammeldags filmkamera men gik på et tidspunkt over til spejrefleks som gav mange flere muligheder og gav mig de grundlæggende teknikker i betjening af et kamera.
Jeg har efterhånden i mange år naturligvis fotograferet med digital spejlrefleks kamera som giver uanede muligheder for at udfordre min fotografiske kunnen og bagefter de kreative evner når billederne skal redigeres.
Jeg bruger Canon-udstyr til fotografering og Adobe's programmer til redigering af billeder.
Fotografering er min hobby og ikke mit levebrød.
Fotografering er en tillidssag. Jeg er altid ydmyg overfor opgaven og vil gøre alt for at leve op til de forventninger der bliver stillet.
Er jeg med som fotograf til jeres fest kan jeg koncentrere mig om at fotografere, I og jeres gæster kan nyde festen.
Jeg bestræber mig på at være ”fluen på væggen” således at jeg ikke forstyrrer festen og gæsterne men søger at være der hvor det sker således at I bagefter har nogle billeder I med glæde vil se på med mindet om en uforglemmelig dag.
Digitalfoto giver som nævnt uanede muligheder hvor kun fantasien og de kreative evner sætter grænserne.
Eksempler på opgaver:
Portrætbilleder som kan være traditionelle opstillinger eller utraditionelle opstillinger. I kan selv komme med forslag og ønsker.
Billeder ved kirkelige handlinger, bryllup, konfirmation og dåb, hvis det er tilladt.
Stemningsbilleder under reception og middag, sjove situationer, det pyntede bord, udsmykning, sangskjulere, feststedet, kransekagen, bryllupsvalsen, alle gæsterne parvis eller rundt om bordet og naturligvis festens hovedpersoner på kryds og tværs.
Er det muligt mødes vi i god tid før festen for at gennemgå hvor, hvad og hvordan der skal fotograferes. Jeg kan samtidig se lokaliteterne og danne mig et overblik over hvilke muligheder der er.
Er det ikke muligt at mødes før festen aftales detaljer via telefon eller mail.
På festdagen møder jeg i god tid for at være klar når arrangementet starter.
Lokaliteter:
Jeg laver ikke studieoptagelser men vi kan finde et sjovt eller spændende sted udendørs eller indendørs til f.eks. portrætfotos.
Er det godt vejr: En park, ved en flot bygning, ved en sø, ved en å, i naturen eller et sted I holder af.
Er det dårligt vejr skal vi have en ”Plan B”: Kirken, feststedet, en offentlig bygninger ...?
Ved fotografering i kirken skal præsten spørges således at der er en klar aftale om hvad, hvordan og hvornår der må fotograferes. Mange præster tillader ikke fotografering under selve vielsen.
Jeg er "Landsdækkende". Under de enkelte pakker er oplyst merpris på transport hvis der er længere end det der er med i pakkeprisen. Er der udgifter til bro, overnatning m.v. bliver der et tillæg for dette.
Udstyr:
Jeg fotograferer med Canon digital spejlreflekskamera påsat Canon Zoom-objektiv og ekstern Canon blitz.
Jeg medbringer 3-ben- og 1-ben-stativ til brug efter behov.
Jeg har ekstra kamera og objektiv med hvis uheldet er ude.
Jeg sørger for at have tilstrækkelige hukommelseskortreskort samt batterier med således at blitz og kamera ikke løber tør undervejs.
Redigering:
Alle billeder redigeres i Adobe Lightroom og Photoshop. Med disse redigeringsprogrammer foretages der nødvendige justeringer af lys, farver, kontrast m.v. Enkelte billeder beskæres.
Portrætbilleder får særbehandling.
Alt sammen for at opnå de bedste resultater.
Mod et mindre tillæg kan et udpluk af billederne leveres i gråtoner eller sepia.
Hvad får du:
Bryllupsbilleder leveres nu på et USB-stik formet som et hjerte og lagt i en lille æske af træ.
Alle andre billeder leveres på et USB-stik lagt i en fin lille æske af træ.
Alle billeder er i høj opløsning og I kan selv stå for ”fremkaldelsen” til papirbilleder eller I kan bestille papirbillederne hos mig.
Alle billederne lægges ud i jeres fotoalbum som jeg opretter på nettet. I får et link til jeres album således at det kun er jer og dem I inviterer til at se billederne der har adgang. Albummet er tilgængeligt i ca. 6 måneder.
Bestiller I papirbilleder leveres de på originalt fotopapir. Billeder bestilles hos en anerkendt levereandør og kan leveres i alle normale størrelser.
Papirbillederne leveres ”løst”.
Det er også muligt at få billeder som plakat, på lærred, på aluminium eller trykt som en fotobog.
Se flere muligheder under Diverse
Ophavsret:
Efter loven har jeg ophavret til alle de billeder jeg tager. Det vil sige at efter loven må billederne ikke kopieres uden min tilladelse.
Som udgangspunkt giver jeg tilladelse til at alle billeder selvfølgelig må kopieres til eget brug samt til familie, venner og bekendte.
Billederne må gerne bruges til andre formål f.eks. i aviser, egne hjemmesider, facebook m.v. hvis det nævnes at billederne er taget af fotograf-bj.dk
Bruges de på facebook eller hjemmesider vil det glæde mig hvis der er et link til min hjemmeside.
Hvis du/I giver lov vil jeg gerne bruge nogle få billeder af dig/jer her på min hjemmeside og evt. på facebook.
Priser:
Priserne kan ses ved de enkelte pakker.
Pakkepriser og indhold er et oplæg som selvfølgelig kan tilpasses efter dine/jeres ønsker
Ring eller send en mail og fortæl hvad dine/jeres tanker og ønsker er omkring opgaven.
Herefter kommer jeg med et oplæg og vi aftaler en endelig pris på arrangementet.
Når endelig pris og omfang er aftalt kommer der ingen ekstraregninger.
Opdateret juli 2024 - bj